MENU
Aula_close Layer 1

Teknologi

I  Teknologiforståelse gør vi brug af FIRE-Design modellen som er opbygget af fire faser, hvor hvert bogstav i navnet dækker over en fase. Faserne kan genfindes i den form for problemløsning, vi alle kender fra hverdagen, og strukturerer derfor elevernes arbejde fra problem, gennem forståelse til løsning. De fire faser er: 1. forståelsesfasen, 2. ideudviklingsfasen, 3. realiseringsfasen, 4. Evalueringsfasen.

Faserne er kernen i FIRE-Design. Det er grund-tanken, at de foregår i ovennævnte rækkefølge, men som lærer kan du beslutte at vende tilbage til tidligere faser eller køre faser sideløbende, hvis det passer i processen.

Det er centralt i FIRE-Design, at den løsning, eleverne finder på, reelt skal skabe værdi for en eller flere andre, og helst uden for skolen. Det er altså ikke bare noget, vi leger, selvom hele forløbet meget gerne må være både kreativt og sjovt. 

FORSTÅELSESFASEN

Forståelsesfasen er den fase, hvor man finder frem til, hvad det er, der skal forbedres, for hvem og hvorfor. Eleverne skal altså forstå, hvad kernen i sagen egentlig er: Hvem har brug for hvad, fordi… Et eksempel er: ”Børnene i Kodjonya School i Ghana kunne godt bruge nogle spil til matematik, fordi de ikke har penge til at købe bøger for, og fordi de godt kunne tænke sig nye måder at arbejde med matematik på.” Det skal have et fagligt kerneområde, som læreren står som garant for.

Når man har forstået kerneproblemet, kan man opstille sit arbejdsspørgsmål. Med udgangspunkt i eksemplet kunne det være: Hvordan kan vi hjælpe børnene i Kodjonya School med at få nye og billige måder at arbejde med matematik på, for eksempel med nogle spil?

For at kunne arbejde med arbejdsspørgsmålet skal eleverne have en faglig forståelse. Den kan de blandt andet få gennem bøger og andre medier, eller de kan interviewe en fagperson, der ved noget om emnet. Og skal de eksempelvis lave et spil til klassen i Ghana, er det vigtigt at de får en forståelse for, hvad modtagerne har brug for. Det kan de få ved at undersøge deres målgruppe nærmere.

IDEUDVIKLINGSFASEN

Derefter handler det om at få ideer. Alle ideer til en løsning skal på bordet. Når der er opstået rigtig mange ideer, skal de sorteres og vurderes og til sidst udvælges en enkelt ide, som eleverne arbejder videre med.

Ingen skal holde sig tilbage i ideudviklingsfasen. Jo længere ud over kanten man kommer og jo vildere ideerne bliver, jo flere har man at plukke fra senere. Nogle ideer vil være for vilde til at gennemføre i praksis, men måske er der i de skøre ideer nogle elementer, der kan bruges i den endelige ide, som skal være løsningen på problemet. Når først prototypen er testet, og der er kommet reaktioner på den, skal den udvikles til det endelige produkt. Produktet skal præsenteres for modtageren, eksempelvis ved at løsningen afprøves af den eller dem, den er lavet til. Det kan selvfølgelig være svært, hvis modtageren er en klasse i Ghana. Eleverne kan i stedet arrangere, at danske børn fra en klasse på samme trin som klassen i Ghana, afprøver produktet, inden det afsendes til de rigtige modtagere i Ghana.

REALISERINGSFASEN

Så skal der handles på den løsning, man kom frem til i idefasen. I første omgang skal der laves en hurtig prototype. Dermed kommer eleverne tættere på en løsning og på en forståelse af det faglige felt, og de kan diskutere og afprøve deres forslag med udgangspunkt i den konkrete prototype, når de skal forbedre den og udvikle  større forståelse. Det er en god ide at afprøve prototypen på andre elever, der ikke nødvendigvis har været en del af arbejdet. De første prototyper skal være hurtige og skitseagtige, da der ofte skal ændres yderligere på prototypen. Det er vigtigt, at eleverne får reaktioner fra modtageren af produktet og får mulighed for at reflektere over dem. Eleverne skal også have mulighed for at reflektere over den proces, de har været igennem, fordi dybdegående læring kræver både erfaring og refleksion. 

EVALUERINGSFASEN

Sidste fase er en evaluering af læring og proces. Eleverne skal reflektere over, hvordan realiseringen gik, og hvad de har lært af forløbet. Ved at sætte ord på forløbet og forståelsen opbygges ny faglig viden, eftersom faglig viden består af kategorier og begreber. Det overordnede mål for undervisningen kan være, som Fonden for Entreprenørskab foreslår, at eleverne kan skabe og handle på muligheder og gode ideer, både selvstændigt og i samarbejde med andre, med henblik på at skabe værdi i verden omkring sig af økonomisk, kulturel eller social art. 

INNOVATIONKOMPETENCEN

  1. Nysgerrighed er at have lyst til at undersøge ting, skaffe sig oplysninger om dem og generelt have behov for at udforske omgivelserne.
  2. Samarbejde giver mere innovation end individuelt arbejde og det skal man øve sig på for at lære det.
  3. Divergent tænkning er helhedsorienteret og åbner op for forskellige perspektiver, den er fantasifuld, ikke-konform, risikopræget og sigter mod mange løsninger. Det er i kontrast til den konvergente tænkning, som er analyserende og vurderende og ofte sigter mod den rigtige løsning.
  4. Handlekraft og eksperimenteren hænger sammen med det at gøre ting, før de måske er tænkt helt igennem. Når man er innovativ, tør man handle, også ud over skolens rammer.
  5. Tro på egen formåen er nødvendig i alle forhold, hvor eleven skal lære noget. Eleverne skal tro på, at de kan finde en løsning, som andre vil sætte pris på.